DEL 6: INDLEDNING OG PROBLEMDEFINERING

6.1 Afrundning⁽¹⁾

I opgaven har vi fået belyst den overordnede problemstilling: "Går unge mænd med orginale udenlandske fodbold-T-shirts som modetøj?". Vi fandt ikke frem til noget endeligt svar, da vores kvantitative del ikke er blevet gennemført. Den kvalitative del gav imidlertid god indsigt, omend vi ikke kan konkludere noget på den baggrund. En del af den opblomstring, som fodboldtrøjerne har fået, må tilskrives en modetendens, men det vil nok være sværere at finde nogen, der bruger det som modetøj uden at kende noget til fodbold overhovedet eller den klub, trøjen repræsenterer, end det vil være at finde nogen, som bruger trøjen for at vise, at de holder med den pågældende klub. Vi spørger os selv, om den kulturelle kontekst gør det umuligt at finde en ung dansk mand mellem 18-29 år, der bruger en udenlandsk fodboldtrøje, der ikke har et indgående kendskab til fodbold. Derfor opstillede vi en skala fra modetøj til fantøj.

En del trøjebærere vil i vores terminologi og visse andres øjne være at betegne som fans. Derimod vil de som oftest ikke selv betegne sig som fans. Netop brugen af ordet "fan" har vi bevidst ikke defineret præcist i opgaven. Det er, fordi ordet har forskellige betydninger for folk, og det indgår som den vigtigste variationsfaktor overfor modebegrebet. Hvis ordet fan var fast defineret, havde vi kun haft to forskellige typer at arbejde med og ikke et bredt spektrum, hvor folk kunne beholde deres egenart.

I forbindelse med afrundningen må vi endnu engang præcisere vigtigheden af den tendens, som trøjerne er udtryk for. Bag det øgede brug af trøjerne ligger millioner af kroner i omsætning. Set ud fra et økonomisk perspektiv er en behandling af vores overordnede problemstilling og de underordnede komponenter derfor relevant. Vi har i opgaveprocessen ikke været i tvivl om dette, men har stødt på andre, der var det. For at give et sidste indtryk af trøjernes udbredelse og økonomiske potentiale henviser vi til følgende adresse på Internettet (en smagsprøve kan fås i bilag 6.1):

http://www.soccercity.co.uk/wm/webmate/Store_1/page/fbstore/LUFC_store_template/

6.2 Efterkritik

Vi har tidligere kigget på vores indsats i den kvalitative del med kritiske briller. Vi vil i dette afsnit koncentrere os mere om opgavens indhold.

Et kritikpunkt mod udformningen af opgavens problemstilling er den kvantitative del. I forbindelse med pensum er gennemgangen af den kvantitative teori ikke så udtømmende, at vi mener den kan danne grundlag for en 1/3 af opgavens besvarelse. Det havde været ønskeligt at vi havde haft en større viden om kvantitativ metode og de statiske tests, som har indflydelse på udformningen af spørgeskemaet og de dertil hørende intervaller. Det virker som om, vi mangler noget for at få det fulde udbytte af opgaven.

Vi har desuden haft store problemer med sygdom i opgaveforløbet - både tidligt og sent. Sygdom/virus ramte både opgavebesvarene og deres tekstbehandlingsanlæg. Dertil kom problemer med respondenter, der blev alvorligt syge eller faldt fra.

Ovenstående mundede ud i et tidspres, som er grunden til en lidt for begrænset brug af vores vejledere i opgavens slutfase, specielt omkring den kvantitative del. Her har vi i stedet fået hjælp fra andre studerende.

På trods af kritikken af opgaveformuleringens kvantitative andel, vil vi gerne rose opgavestillerne for den frihed vi har fået i opgavens rammer og for den udførlige opgaveformulering. Vi er ikke i tvivl om, at vi har lært meget af denne opgave såvel metodisk som analytisk.

1. Vi har valgt at kalde dette afsnit afrunding, da vi ikke mener, at vi kan konkludere på noget, der ikke er undersøgt. Markedsanalyseprocessen blev opridset i afsnit 1.5. Vi beskrev her, at vi stadig mangler de tre sidste punkter i processen. Og der er således ikke noget grundlag for konklusioner. Det eneste sted, der kunne have været konkluderet, er i del 3 - men del 3 er præget af at være undersøgende.

Tilbage til startsiden. Frem til Litteraturliste.