Ølholdet - Bolbro G&IF 1-4 (0-2)
Bolbro har 8 hold med i FBUs turneringer - deraf hele 4 i serie 5. Vi skal møde
syvendeholdet, der sidste forår ser ud til at være udgået af FBUs turnering.
Flere informationer om Bolbro findes på deres hjemmeside.
Målscorer: 1-3 Jannick
Referat: Sådan noget l***! I sidste runde kiksede adgangen til oprykningsspillet for Ølholdet. Uafgjort
mod de nærmeste konkurrenter fra Bolbro ville have været nok, men det blev til et surt 1-4-nederlag.
Kampen startede ellers godt nok for Ølholdet, og bl.a. fik Jørgen en stor chance, men lidt for meget jonglering førte
til, at modstanderne nåede i vejen. Et surt og sjældent set forsvarskiks gav Bolbro en lidt ufortjent føring på 1-0,
men da Kemo blev slagtet bagfra, var der dømt ostemad til en Bolbro-spiller. Ølholdet forstod ikke at udnytte denne
mulighed, og i stedet var Per Bo tæt på et rødt kort, men "nøjedes" med det gule kort efter lidt kontroverser med
dommeren. Med bagerste mand ude rodede forsvaret lidt for meget, og Bolbro fik lov til at løbe med bolden hele vejen
gennem midtbanen og forsvaret, hvor Jesper var uden chance på skuddet.
Stemningen var ikke helt positiv i pausen, men der var ingen grund til at give. Det havde været tydeligt, at manglen
på maskinrummet på midtbanen var et minus (Dan og Torben skadede, Preben afbud). Så der var dømt fight over hele
linjen i anden halvleg. Som tiden gik spillede Ølholdet mere og mere offensivt, og det blev da også til chancer.
Bl.a. fik Tim en 100% chance, men valgte at skyde målmanden i maven i stedet. Jannick førte an i løjerne og satte
mange Bolbro-spillere af, men foran mål manglede Ølholdet desværre det sidste.
Det triste måtte jo ske, og Bolbro kom i stedet på 3-0 med ca. 15 minutter igen. Ølholdets fight var dog ikke overstået,
og det blev symboliseret ved Kemo, der sprang op i en tackling, hvor han blev mødt af en albue. Kemo "valgte"
at sætte tænderne i modstanderens albue med det resultat, at han bed hele vejen gennem sin egen læbe. Efter et
større blodbad røg Kemo på sygehuset, mens modstanderen spillede videre med et sår på albuen. Han undskyldte i
øvrigt meget efter kampen.
Jannick fik pyntet på resultatet kort før tid, men da var det næsten for sent. Jannick blev i øvrigt kåret til
kampens spiller - en absolut fortjent titel, da han i fraværet af de øvrige driblekonger og løbestærke folk på
midten rykkede ind mod cirklen og fik fordelt spillet. Få minutter før tid gav Ølholdets ekstremt offensive spil
endnu en gang bagslag, og Bolbro kunne sikre sig en plads i oprykningsslutspillet med en sejr på 4-1.
Et meget ærgerligt nederlag, men hvis vi skal se det fra den positive side, så får vi lov til at spille mod
halvdårlige hold hele efteråret, i stedet for at skulle have kæmpet hver gang bare for at følge nogenlunde med
mod modstandere af Højby og Avrasyaspors styrke.
Dagens referent: B1
Gå til næste kamp
Nyheder |
Program |
Referater |
Truppen |
Billeder |
Topscorere |
Dong |
Historie |
Managers |
Presse |
Links |
1999