Røde Stjerne - Ølholdet 1-5 (0-4)
Oplæg: Røde Stjerne er en fast modstander for FCØS. Denne gang er det et nyoprettet
sjettehold, der står for tur, så tidligere resultater er der ingen af. Holdet består
efter forlydender primært af kosovoalbanske flygtninge tilsat lidt dansk serie
5-rutine.
Målscorere: 0-1 og 0-2 Dan, 0-3 Kemo, 0-4 B2, 1-5 Anders
Referat: Et managerteam, der tog på påskeferie uden at udtage et hold,
holdt ikke Ølholdet fra at stille op i det absolutte bundopgør ude mod Røde
Stjerne. Med en hastighed, der må gøre selv Jens Lyn misundelig, lykkedes
det at samle 14 mand til kampen med lidt hjælp fra andetholdet, der har en
trup, der i størrelse vil gøre ethvert superligahold misundeligt. Røde Stjerne viste sig at være en blanding
af ny- og gammeldanskere, hvilket vist gav lidt interne kommunikationsproblemer.
Svendborg mente, at det var tid for endnu en afskedskamp, så han lagde ud
med at vælge banehalvdel og fik medvind. Ølholdet satte sig hurtigst på
det meste af spillet, og det var bestemt ikke en modstander af Højbys kaliber
denne gang. Sidste sæsons topscorer Dan, der i dagens anledning ikke bare
spillede i røde støvler med også i røde strømper, fik gang i scoringen, og efter
et klassisk mål til 1-0, bragte han Ølholdet på 2-0 med et elegant lob over
målmanden. Kemo bragte Ølholdet på 3-0, da Røde Stjernes bagerste rækker
var spillet helt tynde, inden B2 med et drøn af et skud fra en spids vinkel
knaldede bolden op i nettaget til 4-0. Føringen kunne have været større,
inden det var tid til lidt pausete, men Kemo mente ikke, at bolden skulle ind,
da Preben smart lagde et frispark helt ind i det lille felt. Også Kim Hansen
var meget tæt på at sætte bolden ind i krydset.
Anden halvleg blev en rodet affære. Røde Stjerne holdt op med at spille med
7-8 mand langt tilbage på banen og kom frisk fra start. Ølholdet holdt stand uden
de helt store problemer, men løb angrebsmæssigt ind i en række offsides.
Det lykkedes Røde Stjerne at reducere efter et hjørnespark til forreste stolpe.
Om det var den umiddelbart foregående udskiftning af en træt Bellinge, der
havde betydning for den sløsede opdækning, skal være usagt, men Deres
udsendte reporter har sine tanker. Kampen var generelt fair spillet, og et
gult kort til Røde Stjernes anfører kort før tid var noget hårdt dømt. Underholdningen
stod deres målmand ellers for, da han gik et par kilometer med bolden
hver gang. Det var imidlertid lidt svært for de øvrige spillere at forklare
ham det, da han kun kunne albansk. At Ølholdet så var direkte elendigt i
udnyttelsen af det ene indirekte frispark det gav, er en anden sag... Det lykkedes
dog langt om længe Ølholdet at få udbytte af talrige kontraer, hvor Kemo
og B2 tidligere havde brændt store chancer. I sidste minut gjorde Anders det
nemlig til 5-1 efter en kontra, hvor tre Ølholdsspillere så noget offside-agtige ud.
Reporter med krampe: Bellinge
Gå til næste kamp
Nyheder |
Program |
Referater |
Truppen |
Billeder |
Topscorere |
Dong |
Historie |
Managers |
Presse |
Links |
1999