Bilag 2.3: Andre forbrugeradfærdsteoretiske områder
Vi kunne have inddraget mange andre emner indenfor forbrugeradfærdsteorien i vores teoretiske
ramme. Vi har naturligvis valgt de vigtigste ud og har i dette bilag lavet en oversigt over nogle af
de mange andre områder, der kan undersøges i forbindelse med klubtrøjerne. Punkterne tager
især udgangspunkt i Solomons (1996) Consumer Behavior, men også andre tekster har kort været
inddraget ved opstillingen.
- Perception: hvordan opfattes og fortolkes de signaler, klubtrøjerne udsender?
- Produkter som hukommelse: hvor meget kan trøjerne "rumme" af begivenheder?
- Involvering: går trøjebærerne meget op i deres trøjer eller er det bare en trøje, de har?
- Attituder: har trøjerne en værdiudtrykkende funktion?
- Rolleidentiteter: kan man se, at trøjebæreren spiller en anden rolle, når han har trøjen på?
- Kropsudsmykning: er trøjerne en moderat form for kropsudsmykning med deres ekstreme
farver?
- Mærkeloyalitet: hvor loyale er trøjebærerne? kan de finde på at skifte klub, eller holder de
sig til samme klub hele tiden?
- Situationelle effekter: hvad omkring købet afgør, at trøjebærerne handler, som de gør?
- Opinionsledere: hvem er opinionsledere på dette område?
- Innovationsspredning: hvordan er trøjerne blevet spredt?
- Conspicuous consumption: er klubtrøjerne et udtryk for dette fænomen?
- Kulturel spredning: hvordan er fænomenet blevet udbredt mellem landene/kulturene?
- Ritualer: er trøjerne forbundet med ritualer i trøjebærerens hverdag?
- Livsstil: er trøjebærerne udtryk for en bestemt livsstil?
- Helligt forbrug: er trøjerne en overførsel af det "hellige" i sportsbegivenheder til
trøjebærerens hverdag?
- Samlinger: er klubtrøjerne samleobjekter? har trøjebærerne flere end en?
- Product placement: er trøjerne udtryk for en ekstrem grad af product placement?
Som man ser, er der masser af emner at tage fat i. Vi tog imidlertid udgangspunkt i nogle af de
tekster, vi har læst som en del af pensum, fordi problemstillingerne heri ville være spændende at
undersøge i praksis. Hvis man vender tilbage til denne liste efter den kvalitative del (del 3), vil man
se, at vi faktisk har berørt mange af ovenstående punkter alligevel, selv om de ikke har deres
selvstændige plads i den teoretiske ramme.